
FIRMAYOGA
VELVÆRE, STYRKE OG RO BRAGT DIREKTE TIL DIN VIRKSOMHED
ØNSKER I SOM VIRKSOMHED AT BOOKE MENTAL OG FYSISKE VELVÆRE I FORM AF KVALITETSYOGATIMER LEVERET LIGE TIL DØREN?
Yoga og åndedrætsøvelser kan skabe trivsel og velvære i krop og hoved i en travl arbejdsdag. Det eneste, det kræver, er et rum at lave yoga i og medarbejdere, der er klar på at medbringe egen træningsmåtte og prøve yogaen af.
Når jeg underviser yoga hos jer, aftaler vi altid på forhånd, hvad det er for et forløb, I søger som virksomhed. Hvor mange gange, hvor mange deltagere etc.
Mit fokus vil uanset forløbets form altid være at bringe styrke, stabilitet og smidighed til kroppen og ro til hjernen på dem, der deltager i yogaklassen. Vi vil bl.a. arbejde med områder som nakke og rygsøjle, hvor der kan sætte sig spændinger i løbet af en travl arbejdsdag, ligesom vi vil dykke ned i vejrtrækningen for at skabe ro. Hver time slutter med en beroligende afspænding på gulvet.
MIN TILGANG TIL AT UNDERVISE
Hos mig møder I hverken mantraer eller super avancerede meditationsteknikker, men derimod en ligefrem, jordnær og udogmatisk tilgang til yoga.
Jeg er Yoga Alliance-certificeret yogalærer og vant til at undervise alt fra garvede yogier til nybegyndere med alle slags baggrunde og erfaringer. Derfor ved jeg også, at vi alle er vidt forskellige mennesker i vidt forskellige kroppe, og det tilpasser jeg altid min undervisning efter ved at give variationer og muligheder i stillingerne, så der er noget at hente for alle, uanset tidligere erfaring med yoga.
HVORFOR YOGA?
Fordi yoga kan danne grobund for at:
Dæmpe stress; Vi vil arbejde indgående og konkret med vejrtrækningen for at skabe ro i nervesystemet.
Styrke, stabilisere og smidiggøre kroppen - også de områder, der kan være belastede i en dagligdag på kontoret.
Skabe sammenhold og personligt velvære gennem det at mødes i et andet rum end det vante og arbejde på en fælles målsætning om at skabe ro, glæde og overskud i hverdagen.
DET PRAKTISKE
Jeg kører ud til firmaer i hele Aarhus, samt en radius på 30 km fra Aarhus.
Jeg medbringer yogablokke og anlæg, mens I stiller lokale og yogamåtter til rådighed
PRISER (Inklusiv moms)
1400 kr for 60 minutters yogaundervisning.
Ved køb af 10 klip er prisen 1200 kr. pr time.
Ved køb af 15 klip er prisen 1000 kr pr time
Ønskes kortere eller længere sessions, så skriv til mig for pris.
VIL DU DYRKE YOGA MED MIG?
Kontakt mig her
