AFTEN SLOW FLOW
Torsdage 18.30-19.30
Favn, Jærgergårdsgade 14, 2.sal, 8000 Aarhus C

5 TORSDAGE MED NÆRENDE AFTEN YOGA I HJERTET AF AARHUS
Rund din dag af med en times nærende slow flow yoga, der varmer, strækker, styrker og vugger din krop og dit sind, mens dagen går på hæld. En time, der giver dig rammerne til fysisk og mentalt at slippe den dag, der har været, og gå aftenen i møde med en følelses af grounding.
Slow flow yoga er inspireret af de flydende bevægelser fra vinyasa yogaen, hvor yogastillinger kædes sammen efter hinanden i en række flows. Vi tapper ind i aftenens blødhed ved at skrue lidt ned for vinyasa-yogaens power og ekstra meget op for nærværet og den vuggende blidhed, der også er at finde i at bevæge sig meditativt og flydende fra stilling til stilling.
Intentionen med timen er at forkæle kroppen og guide sindet ind i en tilstand af både styrke og ro gennem fokus på vejtrækning, varmende og meditative slow flow sekvenser og en dejlig lang afspænding, så du kan gå fra timen med en følelse af velvære og kontakt.
Forløbet er for dig, der ønsker at runde dagen af på en nærværende måde, hvor du nænsomt guides til at finde en formel på din praksis, så den med tiden vil føles som at komme hjem til dig selv. En formel på din praksis, hvor der er plads til at tjekke ind med dig selv, lande i kroppen og tankerne, som de er, og i løbet af timen arbejde med at løsne det hele lidt mere op.
Alle niveauer er hjerteligt velkomne! Yogastillingerne tilpasses efter, at vi alle er vidt forskellige mennesker i vidt forskellige kroppe.
Jeg glæder mig til at runde dagen af sammen på dejlig vis i Favn!

TILMELDING, TID OG STED
TILMELDING
Tilmeld dig via mail til eclipseyogadk@gmail.com - Her er du også hjerteligt velkommen til at skrive, hvis du har spørgsmål
PRIS
625 kr. for det samlede forløb
DATOER
Torsdage kl.18.30-19.30 (første gang er torsdag d. 18. november, sidste gang er mandag d. 16. december)
ADRESSE
Favn, Jægergårdsgade 14, 2, 8000 Aarhus
UNDERVISER
Emilie Man-Matthiesen